mandag den 26. maj 2014

Forårsstemning i haven!

Menuen stod idag på kyllingelår, tzaziki og pastasalat, det var min mand der lavede maden og vi besluttede at tænde op i grillen. Da der ikke var så mange kyllingelår som ventet så min mand smuttede en tur op og købte en pose pølser til stor glæde for børnene.

Jeg fik ikke taget billeder, men jeg har billeder fra vores fine blomster i haven. Jeg ville ønske at jeg havde en finpudset have uden skvalderkål, græs mellem fliserne og ukrudt i bedene, meeen det bliver vidst nok ved ønsket for sådan er vores have slet ikke. Jeg elsker den dog alligevel, det har også sin charme at den gror lidt til i hjørnerne med skvalderkål, det er så kønt og grønt! Ja, man kan vel godt sige at jeg tildels har sluttet fred med skvalderkålen ;0)

Lidt stemningsbilleder fra haven:

 Min lille syren - den dufter så skønt, jeg kæmper lidt med den for jeg synes den er lidt skravlet, så jeg går og overvejer hvordan jeg skal beskære den, men lige nu får den fred og får lov til at stå og se smuk ud.
 En af mine smukke bonderoser, den første der sprang ud i år. Den har nu stået nogle dage og er helt sart lyserød.
 De første jordbærblomster. Vi har vores jordbær i spande hængt op på vores terrasse - jeg mener vi har 9 spande med 3 planter i hver, der er nogle krydderurter og nogle spande med ærter. Jeg må tage billeder en dag så I kan se hvordan det ser ud. Det er ret hyggeligt, ingen dyr i bærerne og de er i børnehøjde så de er lige til at nupse når ungerne render og leger i haven.Vores smukke kattebarn Timon.


 Hækken i fuld flor - jeg elsker vores hæk på denne årstid.
 En lille bi på honningjagt,


Hækken igen.













Det var lidt billeder fra haven - vi har spist på terassen i dag og nydt det skønne vejr.

Pæretærten fra igår vakte i øvrigt glæde blandt kollegerne.

Jeg håber I alle derude har haft en skøn dag derude i haverne og de fleste nok på arbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar