søndag den 15. juni 2014

Flettet pizza

I fredags skulle vi prøve noget nyt - fredag er meget ofte pizza dag, enten fra La Cantina, hjemmelavet i ovn eller på grill, men så så jeg denne sjove pizza på Pinterest : Flettet pizza og tænkte at det skulle jeg da lige prøve. Så her er resultatet - Jeg synes den blev brandflot.


Jeg brugte købe pizzadej, det gør jeg ellers aldrig, da jeg synes det er smagsløst og lidt kedeligt og jeg vil hellere lave det selv, men når nu der skulle eksperimenteres så blev det til købedej. Jeg købte den pakke der stod XXL på så var jeg sikker på at den var stor nok.

Jeg spammer lidt billeder så I kan se hvordan jeg pakkede den sammen.

Men først -

Ingredienser

1 pk. færdiglavet pizzadej XXL
1 ds. flåede tomater
1 pk. revet ost
1 pk. skinke i strimler
7 store champignon
Oregano - tørret el. frisk
salt + peber

Tænd ovnen på 200 grader og sæt en bageplade derind

Pak dejen ud og skær strimler - se billedet-:
Det kommer sig ikke så nøje at de er lige uden for hinanden - altså strimlerne.

Smør midten med flåede tomater, og læg champignon på skinke og ost på og drys med oregano salt og peber.


Luk enderne omhyggeligt da fyldet ellers vil rende ud.

Flet stille og roligt strimlerne hen over fyldet - træk evt. lidt i dejen.





Få lukket dejen godt i begge ender og træk den flettede pizza over på den varme bageplade med bagepapiret under og bag til den er gylden - jeg mener jeg bagte den ca. 15-20 min.


Jeg var doven og lavede ikke salat til - det burde jeg nok - meen altså!!!
Den smagte dejligt, jeg kunne sagtens have puttet langt mere fyld på da jeg synes der blev lidt for meget brød omkring - man kan fylde den med lige det man selv synes er lækrest på og i en pizza - kun fantasien sætter grænser.



Bon appetit

MissMai




Ingen kommentarer:

Send en kommentar